dec. 2011
Lidt julesjov - råd om flødeskum og lækker vegansk mad
24 december 2011 Arkiv: Vegansk Julemad

Som I, der står for at lave risalamande i år måske har opdaget, er Danmark tømt for vegansk piskefløde på samme måde, som Norge er for smør. Jeg var ved at få panikangst, da jeg efter at have besøgt tre helsekostforretninger uden held, fik at vide, at der var problemer med leverandøren af Soyatoo whip. Jeg har kun set whip på spraydåse, og den falder jo sammen efter 3 minutter!
Tænke, tænke. Hvad gør man så? Jo, man går på internettet, gør man! Efter lidt research fandt jeg på den tyske side Alles Vegetarish denne ”Rich’s Richwhip”. Selvom navnet er yderst suspekt, tog jeg chancen og bestilte tre brikker. De kom efter kun 4 dage! Hurra, julen er reddet. Og julen var i sandhed reddet, da jeg prøvekørte den i mandags, for hold da op, den er en rigtig flødeskum, som bliver så stiv, at man snildt kan vende bøtten i vejret, uden at indholdet falder ud.

(ignorér bare lækerolerne i baggrunden, de er til for at jeg har munden fuld og ikke æder al flødeskummet...)
Og nu til det sunde indslag. Jeg er HELT HELT HELT pjattet med lækre grønne salater. Sommetider kan jeg have svært ved at få spist en salat om dagen, men på det seneste har jeg virkelig været god. Dette skyldes ikke mindst, at jeg har punget lidt ekstra ud på færdigblandede salater, og selvom det ikke er billigt, er det effektivt. Jeg skal ikke tænke over at skylle og snitte, og det hjælper virkelig på salat-moralen.
Nu er der også kommet færdig-bønner i Irma. Indtil videre har jeg kun set dem i Illums Irma, men mon ikke de kan nå bredere ud. Forleden kom jeg hjem med to slags bønnesalat: Én med hvide bønner, og en med kidneybønner og kikærter.

Her er min pimpede salat. Meget lækkert, ikke?

Ingen salat uden dessert, så det blev også til et par daddelbolde. Denne variant består at cashewnødder, dadler og chokoladestykker. En perfekt frokost, som også kan gå som aftensmåltid.

Nu er der vist kun tilbage at sige GOD JUL!
Skal I ud og spise noget lækkert mad, som er noget helt andet, end I gør til hverdag?
Comments
Sund i december

....Hmmm...Ja.... Ovenstående er nok ikke en passende illustration af mine kostvaner her i november og december. Det var mere en afvigelse fra i lørdags, hvor jeg var på Kafe Agnez i Malmø og spise græskarsuppe og fik en bid af min kærestes Rocky Road cupcake dessert. Totally vegan. Totalt delish!
Vidste I forresten, at Agnez er blevet kåret som Malmøs bedste café i år? Er det ikke vildt, at en prmært vegansk café får sådan en udmærkelse?
Videre i teksten. Jeg lever selvfølgelig ikke af cupcakes, og juletid er for mit vedkommende ikke forbundet med suletid. Jeg er faktisk meget sensitiv over for hvede og gluten generelt, men selv hvis jeg ikke var det, ville jeg stadigvæk foretrække grøntsagsbaserede retter med masser af fibre, vitaminer og mineraler. Dette skyldes ikke kun den overlegne næringsprofil i grøntsagerne. Jeg vil gerne have plads til en god dessert, hvilket bedre lader sig gøre på en kaloriefattig kost. Jeg er meget beregnende, når det kommer til snacks og søde sager.
Så hvordan ser måltiderne ud? Jeg laver rigtig mange supper, som både er klare og blendede, og elsker at spise dem til aftensmad, hvor kropstemperaturen har det med at falde. De varmer godt og mætter i tilstrækkelig tid til, at jeg kan gå i seng med en god mavefornemmelse, hvor jeg hverken er sulten eller stopmæt.
Her er en af mine nylige eksperimenter. Det er en blendet suppe bestående af kogte gulerødder, rødbeder, en sød kartoffel, rød peberfrugt og skalotteløg samt grøntsagsbouillon (kan anbefale Renée Voltaire). Jeg plejer at drysse lidt chilli ovenpå og putte en skefuld sojayoghurt i, som giver en syrlighed og mere rundet smag. Jeg putter ikke olie i suppen, da jeg ikke synes, at det er nødvendigt. En skefuld olie er lig med et par stykker mørk chokolade, så hvorfor ikke spare på suppen og belønne sig selv med dessert?

En anden favorit er den grønne salat. Denne variant indeholder en blanding af salater, tomater, champignon, agurk, blomkål (som man også kan grille eller dampe på forhånd) samt en lille smule speltkerner (jeg plejer at erstatte dem med soltørrede tomater). Dressingen består af citron, agave og salt, og man kan også tilføje en teske god olivenolie her.

Jeg håber, at ovenstående inspirerer til gode kostvaner på trods af, at det ikke blot er hjerternes tid, men også gruppepressets tid.
Hvad spiser I op til jul?