HotVegan.dk

Delicious Green Living

Den heldige porre - På restaurant Lucky Leek i Berlin

IMG_2960
Som jeg nævnte i forrige indlæg skulle min kæreste og jeg i forbindelse med vores Berlin-ferie en tur på Lucky Leek, som er en vegansk restaurant med et par rå muligheder, der ejes og drives af La Mano Verdes tidligere kok, Josie Hartanto.

Restauranten er beliggende i det tidligere Østberlin og repræsenterer et noget mere mere rustikt og low-key miljø end kokkens tidligere arbejdsplads. Ikke desto mindre er Josie helt formiddabel i et køkken, og hvis man er til god mad uden at ville føle sig nødsaget til at tage sit fineste skrud på, er dette stedet, man skal besøge. Det er rigtig vigtigt at reserevere bord, for i modsætning til mange andre veganske restauranter, der desværre ofte glimter ved fraværet af gæster, et dette lille sted med plads til 20-25 mennesker altid propfyldt.

Nu til maden: Det var meget mørkt på restauranten, så jeg fik kun billeder af nogle af retterne, og endnu færre af billederne kunne rent faktisk tåle at komme på bloggen. Her er min kæreste hovedret, pasta canelloni, som er fyldt med grøntsager og en let mousse med en sauce af tomat, gulerod og kokosmælk.
IMG_2958
Ja, resten af billederne var ikke gode, men jeg kan oplyse, at jeg fik en art paneret seitan bøf med en grøntsagssauce og noget kartoffel-rødbede mos (som jeg dog ikke var vild med, alt andet var til gengæld superlækkert).

Og så til aftenens absolutte højdepunkt: Desserten!!!

Vi fik en ”Chocolate chip Mousse au Chocolat”, som var omgivet af et chokoladegitter, karamelsauce, mangocoulis og med en kæmpe hjemmelavet chokoladetrøffel på toppen.
IMG_2962
Dertil ribs med sukker på og figner samt et fint hindbær. Denne del af spisningen gik ufattelig hurtigt, da der pludselig gik sport i den efter at vi havde opdaget, hvor god en dessert vi sad med.
IMG_2967
Der var kamp til stregen! Vi gik derefter hjem med glade maver og snakkede om, hvornår mon vi kan komme tilbage igen. Happy
Comments

Septemberturen går til Berlin

Jeg har pakket min lille kuffert - dog ikke med så mange barer, som da vi tog til Paris - og nu er jeg klar til nye eventyr i Berlin!

Vi skal bl.a. besøge restaurant Lucky Leek, hvor La Mano Verdes tidligere køkkenchef Josie nu holder til. Hun er både et sødt menneske men også en ekstremt talentfuld kok, så vi glæder os til at prøve hendes nye kreationer af. Jeg melder selvfølgelig tilbage til jer og fortæller, hvordan det gik.
Skærmbillede 2011-09-07 kl. 16.06.00
Derudover er der åbnet et helvegansk supermarked i Berlin, som hedder Veganz. De har så mange lækre søde sager i deres café, for ikke at tale om inde i butikken, at jeg nok bliver nødt til at købe noget større tøj, mens vi er der! Winking

Skærmbillede 2011-09-07 kl. 16.27.04

Skærmbillede 2011-09-07 kl. 16.24.52
Comments