Grøn mad
Simpelt - men godt
15 september 2010
Lige for tiden har jeg så travlt, at jeg dårligt nok kan afsætte tid til min højt elskede hobby: Rå madlavning. Derfor har mine måltider været temmelig simple, men ikke desto mindre enormt velsmagende. At relativt ”kedelig” mad kan smage så godt er en af grundene til, at jeg er så glad for raw food - det er nemt men lækkert.
Jeg har spist rigtig mange ”halve” salater, som jeg kalder det. Det vil sige - det er ikke en rigtig salat, men snarere en improvisering med udgangspunkt i det, jeg nu har liggende. Forleden var det således cherrytomater og blommetomater, agurk og grønne og sorte oliven med salt og peber.

Jeg fik også lyst til en jordbær milkshake - en lækker cremet én af slagsen. Jeg blendede en stor spiseskefuld hvid rå mandelsmør ( indkøbt i Astrid och aporna i Malmö ) med et glas vand, en håndfuld frosne jordbær, vanillepulver og lidt agave. Den endte med at se sådan her ud:

NØJ, den var god!
En sidste ting: I har måske bemærket, at der er sket en ændring i kommentarfeltet på bloggen. Jeg var så træt af, at mit gamle system kom til at slette flere kommentarer eller ikke viste dem - eller viste dem den ene dag og ikke den anden. Derfor har jeg skiftet platform for kommentarerne, og indtil videre har det fungeret efter hensigten - så kommentér endelig løs.

Comments
One Lucky Duck pakke og (rå
hygge i sensommeren
04 september 2010

.....SÅ er der Duck-mail igen! Og jeg er selvfølgelig ovenud lykkelig for, at jeg endelig kan sætte tænderne i mine yndlingssnacks! Dette især fordi jeg først var inde i god stime med at lave raw balls over sommeren... men... så kom jeg til at blive lidt ugidelig...Og ville hellere købe mig til det, haha!
I denne omgang bestilte jeg grawnola (superlækker crispy müsli), rosmarin crackers (de suverænt bedste rå crackers jeg nogensinde har smagt - de er osteagtige og fyldt med smag), mine yndlings cookies med ingefær og kanel (nam nam, de smager af jul, men jeg kan godt lide at det er jul året rundt) og en pose med det nyeste produkt, hampe granola, som er fyldt med sunde proteiner, omega-3 og fibre.
Lad os lige tage en close-up af de lækre cookies - jeg DØR bare ved synet, for jeg har allerede næsten spist dem op...

Derudover vil jeg gerne give et godt tip til alle jer, der elsker en godt krydret salat eller squash pasta. Jeg er faldet pladask for René Voltaires to krydderiblandinger: Urtesalt med ramsløg (på billedet) og urtesalt med ”ild” (en spicy blanding af havsalt, cayenne, ingefær m.m.). Disse blandinger smager fantastisk i salater og drysset på tomater og avocado.

...OG..... så lige et sidste kig på min nyeste dessert kreation - en art flødebolle/créme dessert/smag-af-himlen med en bund af kokos og cashewnødder, en vanille iscréme indeni og lækker, hård, rå mørk chokolade udenom.

God weekend til jer alle!
Rå Gourmet Salat på 42 Raw
02 august 2010

Jeg bøjer mig.... Jeg bøjer mig for 42 Raws posititve udvikling i løbet af den seneste måneds tid, for HALLO hvor er der sket en forvandling fra salatbar til gourmet café. Og det klæder stedet.
I de tilfælde, hvor jeg før har omtalt 42 Raw har min opfattelse af caféen været præget af tilfældigheder: Hvem der var på arbejde og betjente mig den dag jeg var forbi, hvordan min salat blev lavet, hvorvidt kagen var blevet smagt til, inden den blev stillet til salg osv.
Jeg har ærlig talt været lidt irriteret over, at kvaliteten kunne svinge så meget. Da den nye menu blev lanceret stod jeg derinde dagen efter og fik salaten med rød quinoa. Der var ikke mere end ti salatblade i papæsken, og den var hverken mættende eller specielt velsmagende. Betjeningen har sommetider også været et problem derinde. Nogle gange blev der måske hygget mere end arbejdet, og da jeg for nylig kom forbi og så, at der var kommet nogle spændende nye kugler i dessertmontren og spurgte, hvad det var for noget, var sparet blot ”det er nogle rå energibolde”.
Huh? Når kunder spørger til sortimentet ville det være rart med et personale, der kunne fortælle lidt om ingredienserne og forklare, hvad varen består af. Især på et sted som 42 Raw, der jo tiltrækker mennesker med interesse for sundhed og velvære, må det være endnu mere væsentligt at kunne forklare, hvad der serveres og hvordan det fremstilles.
Afslutningsvis har jeg tit oplevet, at der har været bøvl med min yndlingsspise: desserterne. Som tidligere nævnt er jeg en stor fan af bærkagen på menuen, men for et par måneder siden blev jeg så skuffet over min spiseoplevelse, at jeg ikke havde lyst til at købe den mere - og begyndte så i stedet at lave den selv. Det skyldtes, at den ikke blot var helt usødet og sur i smagen. Den var også frossen i midten, hvilket var så ufattelig ærgeligt, at jeg blev både sur og ked af, at jeg havde brugt mine penge på så ligegyldig en kage.
Heldigvis valgte jeg at komme tilbage i forrige uge, så igen i sidste uge, og nu skal jeg også derind på fredag. Hvorfor? Fordi de virkelig har oppet sig og gør et væsentligt bedre stykke arbejde med maden og betjeningen end hidtil set. Jeg er blevet helt skudt i squash-jordnøddesalaten og vil anbefale ALLE at tage derind og prøve den.

Med saltede mandler, squashstrimler i sin egen fantastiske dressing, kokos, salat og yderligere en dejlig ny frysetørret dressing/topping med krydderurter i er den et festfyrværkeri af smagsindtryk - hvilket jeg ELSKER. Den mætter godt og smager af mere. Det er første gang, at jeg i den tid, stedet har eksisteret, har fået en sand nærmest gourmet smagsoplevelse (måske ville René Redzepi og Bo Bech være uenige, men oh well). Og det gør mig så ufattelig glad, at de med denne tæthed på den gode New Yorker stil i raw food for første gang oprigtigt giver mig lyst til at spise der igen og igen.

Jeg fik min salat med en grøn juice af spinat, selleri og agurk. Min kæreste fik salaten i det øverste billede med vandmelon og rødbede, som også var virkelig god.
Afslutningsvis er de gode kager tilbage, så jeg hoppede på en forbedret udgave af chokoladekagen, som nu har en blødere bund (dvs. gaflerne går ikke i stykker, når man skal tage en bid) og en blid, lækker chokoladesmag. Jeh synes også, at det er rigtigt festligt med både jorbærrene og vanillesaucen på toppen, da det opgraderer både det æstetiske indtryk men også giver nogle gode nuancer i smagen.

Alt i alt kan jeg kun sige, at jeg er nyforelsket i 42 Raw - hurra for den sommerkærlighed!
Sommer, sol og sund mad
18 juli 2010
Hej allesammen!
Jeg skylder jer stadig den sidste del af berliner-indlægget, men det må kort vige for lidt indblik i min sommermad. Det er måske lidt kedeligt at se på en masse billeder af salater og frugtstykker - selvom de netop NU smager allerbedst med de mange danske frugter og grøntsager, der er i sæson - så her er nogle af de ”finere” madvalg fra mit køkken.
Min hjemmelavede bærkage:

Mums, hva?
Jeg besluttede mig for at udvikle min egen opskrift, da jeg ikke syntes, at 42 Raw rammer den gode kagesmag særlig godt mere. For nogle måneder siden var jeg helt pjattet med deres bærkage, men på det seneste er den blevet mere sur, mangler sødme og er endda blevet serveret for mig i halvfrossen tilstand. For 48 kroner per stykke følte jeg mig lidt til grin, så nu laver jeg den altså selv.
Bunden består af dadler, mandler, cashewnødder og kokosmel samt en knivspids salt. Man kan også tilsætte nogle vanillekorn for en mere ”kageagtig” smag. Fyldet er en cheesecake-agtig bærmousse, der er lavet af iblødsatte cashewnødder, blendet med lidt citronsaft, agave, kokosolie og hindbær, tilsat en teske lecictin, som giver en god fasthed til kagen. I bør absolut overveje at give kagen et forsøg selv, især nu hvor det er tærtetid for alle andre!
Jeg har også spist endeløse mængder af disse skønne kokos-romkugler:

Man laver dem ved at kværne mandler og valnødder i en food processor. Derefter tilsættes en knivspids salt, kokosmel, rå kakaopulver, dadler og et skvæt rom eller romessens. Til sidste rulles kuglerne i mere kokosmel. De smager seriøst af romkugler, og jeg ved ikke med jer, men siden jeg var helt lille har jeg ELSKET romkugler på trods af det ”affaldsprodukt, det nu engang er. Nu kan jeg endelig spise løs af dem i en sund version, der både giver omega-3 fedtsyrer, masser af E-vitamin, fibre og antioxidanter.
Til sidst ville det jo være at gøre vold på sommeren, hvis jeg ikke viste jer mit seneste måltid - en lækker frugtsalat, som min mor var så sød at lave til mig - hvor heldig kan man være?

Håber I nyder sommervejret!
Jeg skylder jer stadig den sidste del af berliner-indlægget, men det må kort vige for lidt indblik i min sommermad. Det er måske lidt kedeligt at se på en masse billeder af salater og frugtstykker - selvom de netop NU smager allerbedst med de mange danske frugter og grøntsager, der er i sæson - så her er nogle af de ”finere” madvalg fra mit køkken.
Min hjemmelavede bærkage:

Mums, hva?
Bunden består af dadler, mandler, cashewnødder og kokosmel samt en knivspids salt. Man kan også tilsætte nogle vanillekorn for en mere ”kageagtig” smag. Fyldet er en cheesecake-agtig bærmousse, der er lavet af iblødsatte cashewnødder, blendet med lidt citronsaft, agave, kokosolie og hindbær, tilsat en teske lecictin, som giver en god fasthed til kagen. I bør absolut overveje at give kagen et forsøg selv, især nu hvor det er tærtetid for alle andre!
Jeg har også spist endeløse mængder af disse skønne kokos-romkugler:

Man laver dem ved at kværne mandler og valnødder i en food processor. Derefter tilsættes en knivspids salt, kokosmel, rå kakaopulver, dadler og et skvæt rom eller romessens. Til sidste rulles kuglerne i mere kokosmel. De smager seriøst af romkugler, og jeg ved ikke med jer, men siden jeg var helt lille har jeg ELSKET romkugler på trods af det ”affaldsprodukt, det nu engang er. Nu kan jeg endelig spise løs af dem i en sund version, der både giver omega-3 fedtsyrer, masser af E-vitamin, fibre og antioxidanter.
Til sidst ville det jo være at gøre vold på sommeren, hvis jeg ikke viste jer mit seneste måltid - en lækker frugtsalat, som min mor var så sød at lave til mig - hvor heldig kan man være?

Håber I nyder sommervejret!
En måned i rå mad
21 april 2010
Hej allesammen!
Jeg tænkte, at jeg lige ville dele lidt ud af mine rå oplevelser i den forgangne måned, hvor jeg har nydt SÅ meget god råkost, både ude såvel som hjemme.
Jeg var en del gange på 42 Raw, hvor jeg blandt andet nød en god portion grøn juice og avocado salat.

Der var selvfølgelig også ved andre lejligheder interesse for flere lækre desserter.

Fun fact: Jeg kan ikke tåle hasselnødder, og selvom de ellers er en velsmagende nød, kan jeg ikke spise dem uden at hæve i ansigtet og få åndedrætsbesvær. Det var også måden, hvorpå jeg fandt ud af, at der er hassenødder i den crunchy cookie til højre i billedet.
Sjovt nok er hassenøddesmør, hvor de er ristet, ikke noget problem.
Jeg tror, jeg holder mig til cheesecake fremover! Og apropos cheesecake: Jeg har eksperimenteret med en jordbær cheesecake, som jeg snart tilføjer til mine opskrifter.
Der skulle selvfølgelig også ske andre ting end at sidde og spise raw food. Jeg gik flittigt på arbejde, hvor jeg medbragte min tro følgesvend i enhver situation, hvor mad ikke er en selvfølge (!): Lärabars!

Min favorit er helt klart Cashew Cookie, og Coconut Cream Pie har en sikker andenplads.
Der blev spist salater i stride strømme, blandt andet denne favorit, hvor min gode ven avocadoen fik lov til at spille hovedrollen.

Hvorfor smager salat så godt? HVORFOR? Haha!
Som I kan se, kører jeg på med den gode rå stil - det giver masser af energi, og der er også variation med forskellige grøntsager og lækre desserter - mums!

Et spørgsmål fra en læser
04 april 2010
Kære alle
Jeg beklager til uendelighed, at jeg ikke var skrevet noget på bloggen i over halvanden måned. Jeg har været meget optaget af andre anliggender, som har lagt fuldt beslag på min tid. Jeg skal forsøge at være mere konsistent og sørge for at skrive nye indlæg med kortere mellemrum.
Nå, videre i teksten. Der er så mange af jer, der er så søde at skrive til mig via kontaktsiden. Tak for det! Det gør mig enormt glad, at I finder hjemmesiden nyttig og kan bruge den information, jeg lægger ud. En læser skrev til mig forleden, men fik ikke efterladt en mailadresse, så jeg kunne svare hende direkte. Derfor har jeg valgt at vise spørgsmålet her, da jeg mener, at det kan være relevant for alle, der følger bloggen.
Her kommer det - dog uden afsenderens navn af hensyn til bevarelse af vedkommendes anonymitet:
”Hej Jeg har netop taget hul på en periode med rawfood og har i den forbindelse fundet stor inspiration på din side. Men vil høre, om du stadig er aktiv? Det er lang tid siden, at der har været aktivitet på bloggen? Endvidere vil jeg høre, hvordan du føler dig 'ordentlig mæt'? Jeg har simpelthen spist rigtig mange nødder og tørret frugt for at opleve mæthed, men det har været i overkanten og vil helst undgå at spise så meget. Endnu engang tak for dine inspirerende indlæg, bedste forårshilsner”.
Hej tilbage! Ja, jeg er ikke stolt af at have givet indtrykket af, at jeg ikke er aktiv længere, men jeg ville selv have tænkt det samme, hvis der ikke var blevet skrevet noget i så forfærdelig lang tid, som jeg har ladet stå til. ’Rundstyk! Til gengæld er mit forhold til det, jeg har skrevet, uændret, og jeg er stadig meget glad for den veganske og råveganske livsstil.
Til spørgsmålet om, hvordan man bliver mæt, kan jeg illustrere mit forhold til problemstillingen gennem et personligt eksempel. Da jeg først begyndte at spise raw food tilbage i 2007, var det lidt af et dilemma, jeg røg ud i. Jeg elskede på den ene side den gode kropsfornemmelse, jeg fik af den lette mad. Sideløbende med, at maden selvfølgelig smagte fantastisk, virkede mit sind også klarere, jeg kunne fokusere bedre, og var pivfrisk fra morgenstunden af. Samtidig var jeg dog også enormt sulten - HELE TIDEN. Dette var en kæmpe hæmsko for mig, da jeg tit følte mig fristet til at spise rigtig mange nødder, rå chokolade og tørret frugt. Råd, som jeg i dag ville give til andre, såsom at spise flere spirede kerner og avocadoer (som er et lettere fordøjeligt fedtstof en nødder, og indeholder en masse fibre), havde jeg ikke selv efterlevet, fordi det ville forstyrre min ”renlighed”. Uden at jeg havde sagt det ligeud, var der nogle uudtalte ”regler” for, hvad og hvor meget, jeg måtte spise. En håndfuld nødder var ok. Måske to. Dadler var også helt i orden. Salater måtte ikke indeholde mere end en halv avocado osv. Regler, der dybest set er meningsløse, fordi de ignorerer de naturlige kropssignaler, som fortæller, hvad og hvor meget, du har brug for.
Mit fordøjelsessystem var ret sensitivt på det tidspunkt, og derfor reagerede jeg dårligt på næsten alt, jeg spiste, der ikke var råt. Hvis jeg for eksempel efter længere tids indre debatteren valgte at tørriste noget marineret tofu for at få nogle ekstra proteiner og sikre mæthedsfornemmelsen, blev jeg rigtig utilpas i flere timer efter. I dag mener jeg, at det var psykisk betinget, fordi jeg var så ”besat” af at spise helt perfekt. Sidenhen er jeg blevet klogere. Raw foodere, der er tilhængere af 80-10-10 filosofien (hvor man spiser 80% af sine kalorier fra kulhydrater, 10% fra protein og 10% fra fedt), ville nok have fortalt mig, at jeg ikke spiste nok frugt og generelt fik for få kalorier. Dette er muligvis rigtigt, men da jeg selv forsøgte mig med en sådan kost (masser af frugt, bladgrønt og maksimum en halv avocado om dagen) fik jeg det endnu værre. Det er ikke fordi, jeg havde det decideret dårligt på denne kost, men jeg var bare enormt træt og uoplagt. Jeg syntes hele tiden, at jeg var sulten, og jeg skulle spise noget nærmest hver time, især hvis jeg skulle gøre mig nogle forhåbninger om at gennemføre en træningssession. Dette var en uholdbar strategi for mig på sigt.

Jeg faldt også over andre bøger om emnet, heriblandt Natalia Roses Raw Food Detox program, og senest bogen ”Detox for Women”, som jeg synes er rigtig god. Jeg var endda på kursus hos hende i New York i efteråret, hvor jeg fik en dybere forståelse af hendes filosofi. Selvfølgelig er det ikke just videnskabeligt velunderbygget stof, men min personlige oplevelse med det har været god. Jeg vedkender det dog, hvis andre slår ned på den manglende evidens for hendes pointer. I sidste ende handler det hele om vaner og vanedannelse. Hvis du ofte bliver sulten af kun at spise den simple raw food (frugt og grøntsager), spis da nogle marinerede spirede speltkerner i en stor salat, gerne med en avocado i. Det er et mættende måltid, som du kan slutte af med et par dadler, et stykke chokolade - almindelig mørk eller rå - eller en banan. Dette kan man finde mig spise til både frokost og aftensmad.
Altså helt generelt: ved sult og mangel på tilstrækkelig mæthedsfornemmelse - og hvis du helst vil undgå nødder og tørret frugt - forsøg med avocado, spirede kerner, grøntsagsstænger, dampet broccoli og blomkål. Jeg synes selv, at en stor salat mætter godt, og så gør det jo ikke noget, hvis man spiser dem flere gange om dagen - tværtimod.

Frugt og Feriedrømme
14 januar 2010

For et par uger siden skrev jeg om vigtigheden af at købe lokalt istedet for at se bort fra de naturlige sæsoner for det udvalg af frugt og grønt i Danmark, som findes på forskellige tidspunkter af året. Derfor vil jeg gerne allerede nu skrive, at jeg lige for tiden ikke efterlever mine egne idealer. Til gengæld høster jeg frugten - høhø - af et bedre mentalt velbefindende. Hvordan kan det nu være? Jo, nu skal I bare høre:
Mit humør følger altid årstiderne, og med årstiderne følger også forskellige spisemønstre. Om vinteren spiser jeg mange grove grøntsager, som broccoli, rødkål, gulerødder og en bagt sød kartoffel her og der. Jeg spiser også flere af de rå fedtstoffer, især avocado og kokos (kokos i form af kokosmel, som jeg laver lækre desserter af). Om foråret begynder jeg at lyste mere efter frisk frugt, især appelsiner, pærer, mango og bladgrønt som spinat og hovedsalat. Om sommeren propper jeg mig med blåbær, jordbær, hindbær og brombær, for ikke at nævne danske agurker, squash, blomkål og, min absolutte yndlingsspise, rå majskolber.
Hvad har alt det her så med humør at gøre? Jo, jeg har fundet ud af, at når jeg spiser mad der hører til andre sæsoner end den, vi befinder os i nu, ændres mit humør også i samme retning. Spiser jeg sommermad om vinteren, bliver jeg gladere og mere optimistisk. Jeg får lyst til at stå tidligt op og gå ture i solskinnet og iklæde mig mere farverigt tøj. Jeg besluttede forleden at tage konsekvensen af mit behov for mere lys og sommerstemning og begav mig på udkig efter noget mad til at matche mit ønskehumør. Dette var så resultatet af min shopping spree: Cherrytomater, agurker, appelsiner, klementiner, mangoer, bananer og en kæmpestor ananas.

Jeg har idag gnasket mig igennem et utal af appelsiner, romainesalat, tomater, agurk, gulerødder, majs (de var ikke friske og rå, så jeg improviserede i dette tilfælde) og bananer.
Uanset hvilken tid på året det er, har jeg i øvrigt altid lyst til friske, bløde og saftige dadler, så de røg selvfølgelig også i indkøbskurven. Måske/måske ikke er der røget en halv af disse pakker indenbords idag.

Skal det være ekstra fancy spiser jeg disse dadelkugler med kakao, som både er uden tilsat fedstof og fulde af smag. Mon ikke de skal ledsage min aften-te senere? Det tror jeg!

Forneden ses morgendagens madindtag - jeg tror, at jeg får en fantastisk fredag på sådan en sommermenu!

Gæsten til festen
11 januar 2010

Sociale begivenheder kan være særligt udfordrende, hvis man befinder sig i miljøer, hvor sund kost og livsstil ikke har interesse og måske endda betragtes som fanatisk, overilet og udtryk for at man er ”kedelig”. Det ved vi selvfølgelig godt er helt ved siden af sandheden, men det betyder ikke, at der ikke stadig er fester og middage at gå til. De sociale relationer kommer efter min mening altid først, mens maden er sekundær. Maden er dog det samlende punkt om mennesker. Vi mødes om mad: Vi mødes til grill, til kaffe, til kagebord osv. Heldigvis er det ikke så svært at kombinere disse to elementer på en måde, der omgår konflikter og dårlig stemning som konsekvens af, at man let skiller sig ud fra mængden med sin salat, mens alle andre sidder og spiser bøffer med sovs og kartofler.
Jeg har personligt været så heldig at have forældre, der til enhver tid har bakket op om min livsstil og kostvaner. Nogle elementer heraf har endda smittet af på dem. For eksempel spiser de næsten aldrig kød længere, og salaten fylder mere og mere på deres tallerkener for hver gang, jeg besøger dem. I andre sammenhænge har jeg dog mødt masser af mad-mobbere, og det er min erfaring, at det her er bedst at smide pas-dig-selv kortet ved at sige, at du enten ikke kan lide den mad, de spiser, eller vende den om og sige, at du jo ikke sidder og kritiserer deres madvalg, så hvorfor gør de?
Her er min taktik, når jeg skal deltage i et arrangement (middag, brunch, fest, etc.):
Hvis der er reel fest, hvor spisning indgår, tager jeg en flot indpakket drikkevare med. For mig er det oftest en halvsød cava, men for jer der ikke drikker, kan det være en smoothie, juice eller almindelig danskvand, hvilket på grund af boblerne kan være ganske festligt i sig selv. Hvis man bare er til postevand er det selvfølgelig også helt fint.
Dernæst er det maden, der skal sørges for. Medmindre du skal til et madarrangement med andre vegetarer, veganere eller raw foodere, vil du ikke kunne få salatskålen (hvis den overhoved figurerer) for dig selv. Min aftensmad fylder oftest det, der svarer til en hel salatskål! Da vi ikke vil stjæle maden fra de andre gæster, som nok gerne vil have en enkelt skefuld salat, som de supplerer med den øvrige mad, må vi tage vores forholdsregler. Derfor tager jeg gerne mit eget bladgrønt med. Jeg køber blot en blandet økologisk salat som denne, skyller den og kommer i en frostpose. Tag evt. også et par gulerødder og nogle cherrytomater med.

Når du skal have anrettet din tallerken, kan du blot forlade bordet og færdiggøre arbejdet i værtens/værtindens køkken. Hvis du er heldig, er der måske flere grøntsager at tilføje til din salat, som allerede er tilberedt på stedet til de ”almindeligt” spisende gæster (fx grillede grøntsager, dampet broccoli, bagte rodfrugter).
Derudover har jeg altid en avocado med i tasken (på vej til fest altså!). Avocadoen kan nemlig redde hele din salat, hvis der ikke er andet at komme i. Jeg bryder mig ikke så meget om at bruge købe-dressinger og tilsat olie, så istedet moser jeg en lille avocado i min salat og tilsætter havsalt og et par dråber citronsaft. Avocadoen tilføjer med sit naturlige fedt en masse vitaminer og mineraler, og er i øvrigt propfyldt med mættende fibre.
Min personlige avocado beholdning, klar til enhver lejlighed.

Læs mere om avocadoens egenskaber her, hvor ovenstående billede også stammer fra.
Med lidt finesse kan din tallerken komme til at se sådan her ud, og så vil andre misunde dig din smukke mad, der formentlig vil stå i stor kontrast til det, dine bordfæller fortærer.

Afslut måltidet med at hive din lækre chokolade frem og vis, at sundhed ikke nødvendigvis er lig med sygelig restriktion. Det er nemlig også sundhed at give sig hen til sanselig nydelse, i dette tilfælde gennem smagsløgene.

Ok, nu kommer øjeblikket, hvor jeg inddrager virkeligheden, som den også kan fremtræde på trods af, at man følger ovenstående protokol: Nogle mennesker fatter det bare ikke. Det betyder ikke, at du skal smide håndklædet i ringen og begynde at spise steg med de andre. Man kan altid argumentere for sine kostvalg ud fra et subjektivt perspektiv. Nogle gange orker jeg ikke at forklare mine vaner ud fra et sundhedsperspektiv, da der altid er nogen, der smider en reference eller påstand på bordet, der går imod det, jeg efterlever. Derfor starter jeg tværtimod oftest med at sige, at jeg spiser som jeg gør, fordi jeg får det så godt af det, at jeg ikke kan lade være. Jeg siger måske også, at det kan virke rigtig underligt og irrationelt for dem, at jeg elsker salater, grøntsager og andet fra planteriget, men det gør jeg altså. Jeg spiser simpelthen det, jeg har lyst til, så jeg får energi og overskud til at leve det liv, jeg har lyst til. De fleste kan forholde sig til, at man gør nogle tilsyneladende besværlige ting for at højne sin produktivitet i en studie- eller arbejdssammenhæng. Hvem har ikke lyst til at have mere overskud til deres studie, arbejde og familieliv? Hvis der findes et argument der ikke er til at bestride, er det det.
Hav en dejlig dag, allesammen!
Den Sprøde Salat
03 januar 2010

Når det er så hamrende koldt i Danmark som nu, bliver jeg helt oprørsk i forhold til forestillingerne om hvad der er kutyme at spise, når det fryser udenfor. Jeg får nemlig lyst til en god, vitaminrig salat! Igår gik jeg på jagt i køleskabet, og ud kom økologisk miniromaine, blomkål, hvidkål, tomater, soltørrede tomater og en halv avocado. Efter at have hakket og snittet det hele, blev min utraditionelle ”vinter” salat toppet med lidt citronsaft, urtesalt, cayenne (det varmer) og gærflager. Resultatet var en meget sprød og frisk salat, der samtidig havde et cremet indslag i form af avocadoen.
Jeg bliver tit helt overrasket over, hvor lækkert det kan være at forkæle sig med en god salat, selvom det er noget af det simpleste, man kan sammensætte. Et andet plus er, at det er svært at spolere en salatopskrift, når der ikke skal steges, bages eller koges noget. Prøv selv at gøre aftensmåltidet her efter og mærk forskellen: Man bliver ikke træt og søvnig, og så er der stadig plads til en kop te og et stykke chokolade!
Nytårsmenu til den rå og den "kogte"
03 januar 2010

Først og fremmest rigtig godt nytår!!!
Nytårsaften er efter min mening en ganske overvurderet begivenhed der ikke er i stand til andet end skuffe den håbefulde festdeltager. I de sidste 7 år har min kæreste og jeg været til fester og middagsselskabe på nytårsaften, og det er altid hyggeligt, men der er også en slags ”nytårstræthed”, inden festlighederne overhoved kommer igang. Forventningerne er skyhøje, og som kvinde er det ikke sjældent, at man hører om venindernes planer om at tabe 5-10 kilo mellem jul og nytårsaften. Kort sagt: Presset er på!
I år valgte vi derfor - gisp - at blive hjemme, bare os to. Dette kom der noget ganske interessant ud af. Ingen af os er nemlig særligt traditionelle, og derfor blev det en noget rodet sekvens af de ritualer, man ellers forventes at udføre i det nye års snarlige komme. Vi startede med at drikke champagne til dronningens nytårstale. Det var vældig hyggeligt, men da ingen af os har gode erfaringer med at smide hæmningerne og drikke uden samtidig at forudse konsekvenserne den næste morgen, hørte det op ved 22-tiden, og vi skålede derfor i ingefærte, da klokken slog tolv. Vores påklædning bar heller ikke præg af, at der var fest på færde. Dette skyldtes, at jeg stod for al maden, og pludselig fik jeg så travlt, at da vi pludselig skulle til at høre nytårstale og servere retterne, havde jeg stadig ikke nået at skifte fra joggingsættet til kjole og hæle. Derfor opgav jeg ræset og sagde til min kæreste, at han måtte tage mig som jeg var - i sutsko, slaskebukser og med mit forklæde med katteprint. Heldigvis var han mere optaget af, at jeg havde lavet hans livret - vegansk lasagne - og bar derfor over med min kiksede tøjstil.
Af mad fik vi førnævnte veganske lasagne med speltplader og en sovs bestående af flåede tomater, Urtekrams pastasauce, aubergine, courgetter og en masse hvidløg samt gærflager på toppen. Dertil kom ovnbagte søde kartofler, en avocadosalat (som jeg stort set fik for mig selv - hurra!) og disse bønnebøffer, som jeg opfandt på selve aftenen. Risky business? JA!

Heldigvis blev de ganske velsmagende og helt uden tilsat fedtstof. Hvis jeg vælger at spise almindelig varm mad ser jeg helst, at det har et minimalt fedtindhold. Jeg startede med at smide en dåse kikærter i food processoren sammen med to fed hvidløg, lidt vand og citronsaft samt en god gang urtesalt og cayenne peber. Da det lignede en almindelig fedtfri hummus, kom jeg det op i en skål og tilsatte ca. et stort vandglas fyldt med sorte bønner, som jeg havde lagt i blød og kogt dagen i forvejen. Nogle af dem mosede jeg sammen i massen med en gaffel, og resten fik lov til at forblive hele. For at gøre dem fastere tilsatte jeg en håndfuld rismel og æltede det hele sammen og begyndte at forme mellemstore frikadeller/bøffer. Jeg tørstegte dem på en pande og tilsatte ekstra salt ovenpå under stegningen. Man kan også tilsætte lidt olie, hvis man vil have dem mere ”crispy” på toppen, men jeg synes, at de fungerede godt uden.
Til dessert fik vi selvfølgelig hjemmelavet vegansk kransekage!!! Find opskriften her.

Nu må vi se, hvad næste års menu byder på!!!!
Julemad og hverdagssuppe og salat
30 december 2009

Glædelig jul og (om lidt) godt nytår!
Her ses årets julebuffét hjemme hos mine forældre. Der var masser af både rå og tilberedt vegansk mad: Kålsalat, avocadosalat, blandet grøn salat, rødbedesalat, dampet broccoli, tangsalat, grillede grøntsager, squash i tomatsauce, coucous, brune ris og laks til resten af familien. Det var et sandt festmåltid. Desserten bestod af min veganske risalamande og lækre marcipanfyldt chokolade fra Peter Beier. For at det ikke skal være løgn var der også frugtsalat, men den nåede vi aldrig til. TIl gengæld fik jeg en kæmpe bøtte af den med hjem og kunne spise den til morgenmad dagen efter.
I de seneste par dage har det været rigtig koldt i København, og det giver mig altid lyst til at lave suppe. Forleden kreerede jeg denne jordskokkesuppe ud fra en meget simpel improviseret opskrift: Jeg kogte to håndfulde jordskokker, 2 gulerødder, et helt løg og en pakke cherrytomater (de var blevet melede, så de kunne ikke spises rå

På trods af, at jeg er glad for suppe, elsker jeg mine salater endnu højere! Derfor spiste jeg en mindre portion suppe, og til gengæld fik denne rødkålssalat lov til at fylde en hel stor tallerken. Den bestod af snittet dansk rådkål, økologiske tomater, soltørrede tomater, en gulerod og en halv avocado. Jeg tilføjede lidt citronsaft og gærflager og vupti - en stjerne var født!

Imorgen skal jeg for første gang forsøge mig med en vegansk kransekage, som jeg selvfølgelig dokumenterer her - wish me luck!
Ting der gør livet lettere
14 december 2009
Jeg fik lige lyst til at dele nogle tips til, hvordan man kan gøre livet lidt lettere for sig selv, hvis man ikke har tid til at lave sine egne snacks, pestoer og dressinger osv. Her kommer de:
1. Køb en god pesto til din zucchini pasta. Jeg har netop opdaget denne peberfrugt/artiskok creme fra Irma.

2. Få andre til at lave dine daddelbolde. Jeg er glad for Brownie varianten af Kur Delights.

3. Betal dig fra at selv stå og hakke og snitte salat. Der findes efterhånden utallige gode salatbarer i København, hvor man kan få sine grøntsager to-go. Selvom det er lidt politiske ukorrekt at sige det, er jeg en stor tilhænger af Crazy Chickens salatmontre, hvor jeg plejer at købe broccoli, gulerødder, grønne bønner, spinat og meget andet. Mit argument for at købe salat der er, at jo mere det efterspørges, jo mindre kylling vil de måske ende med at sælge.

4. Lad andre om at dehydrere dine rå snacks. Jeg elsker disse Ingefær cookies fra One Lucky Duck samt deres rå granola (müsli). Hvis du har overskud på bankkontoen, så få disse lækkerier leveret direkte fra New York.

5. Lav konfekt eller spis den rå - marcipanen, altså! Jeg har fundet denne marcipan i Peter Beier Chokolade, men Summerbird laver også en med 75% mandler! På den måde føles det sundere at gnaske løs af mandelmassen.

6. Erstat et måltid med chokolade. Aj, ok, det var bare en joke, men det er ingen vittighed, at den bedste chokolade jeg pt. har smagt kommer fra A XOCO på Frederiksberg. Det er mig en gåde, at mørk chokolade kan smage så blødt og mælkeagtigt uden at være tilsat andet end kakaomasse, sukker og vanille. Suveræn smagsoplevelse, og det kommer fra en erfaren chokoladespiser.
Prøv deres 70% fra Madagascar og 68% Trinitario - Du vil ikke fortryde det!

Presser jeg juice, eller presser juicen mig..?
08 december 2009
Jeg har et tilbagevendende dilemma. Det drejer sig om juice. Grøn. Friskpresset. Klorofyl-holdig. Juice. Så hvad er problemet? Nu skal I høre: jeg ELSKER grøn juice. Beskrevet i detaljer taler jeg om en friskpresset juice, baseret på grønne bladgrøntsager uden mere sødme end bare et enkelt æble og måske en gulerod i ny og næ. Følelsen af at svæve på en hvedegræsfarvet sky er den første association, jeg får, når tanken falder på grøntsagsjuice. Det er et kærlighedsforhold af rang. Dette lyder jo meget idyllisk... men så brister boblen også... Vanskelighederne indtræder, når jeg forsøger at indføre nogle vaner, der skal understøtte mit juice-drømmeliv. Jeg har nemlig svært ved at forestille mig et scenarie, der er mere irriterende end at stå klokken syv om morgenen på en hverdag og presse juice. Dette beror på mange ting: saftpresserens larm på et tidspunkt hvor jeg knapt er ved bevidsthed, pletter på køkkenbordet, at skulle skylle det utal af grøntsager der skal til for blot at lave et enkelt glas og, ikke mindst, det enorme oprydningsarbejde der efterfølger en presse-session. Der er ingen positiv måde at omtale det på - det er og bliver en forfærdelig proces. Og dette tankesæt plager mig, for jeg vil så gerne være et ”juice-menneske”. Det er dog også et tankesæt, jeg har måttet give slip på een gang for alle. Følelsen af at skulle leve op til nogle forventninger om, hvad den perfekte livsstil udgør, er et af kerneproblemerne med raw food eller andre kosttyper, der kan være så specifikke og rigide omkring den ”rigtige måde” at leve på, at de afføder stærke skyldfølelser og oplevet utilstrækkelighed.
Jeg er derfor glad for, at jeg ikke længere lader juicen presse mig. Indrømmet, jeg ville ønske, at den var et hyppigere indslag i min kost, men en af de ting, der kan få raw food til at virke afskrækkende, er det enorme arbejde det kræver at snitte, hakke, juice, blende osv. Tid er en vigtig faktor for de fleste, og derfor skal det ikke være for kompliceret. Jeg synes selvfølgelig, at det er rart at komme til byer som New York, hvor jeg kan få grøn juice overalt og til en rimelig pris, og hvor der er flere forskellige restauranter der serverer den mad, jeg elsker at spise.
Det er til gengæld ikke noget, jeg forventer at have adgang til herhjemme, og derfor har jeg også lært at bygge mine måltider op omkring retter, der smager fortrinligt uden at kræve større investeringer af tid til tilberedning. Og det er mit budskab til alle der læser med her: Keep it simple. En god salat, dampede grøntsager med en ordentlig dressing, en lækker blendet smoothie, et par daddelbolde eller lidt god mørk chokolade. Der skal ikke mere til. Når det så er sagt, kan jeg ikke få armene ned over, at vi i København er blevet begunstiget med landets første raw food café, 42 Raw. I dag var min kæreste og jeg derinde og spise (anmeldelse følger), men jeg kan allerede nu afsløre, at jeg fik mit behov for lækker juice stillet, helt uden at skulle løfte en finger. Ren luksus!

En rigtig appetitvækker
05 november 2009
Hej allesammen!
Som lovet er der et indlæg på vej med rigelig dokumentation af mit seneste kulinariske eventyrstogt i New York. Men inden da vil jeg gerne rette jeres opmærksomhed mod nu'et. Dette kunne måske lyde lidt langhåret, hvis ikke I havde at gøre med en plante-fikseret madnørd. Jeg taler selvfølgelig om efterårets leverance af lækre, danske grøntsager. Jeg ELSKER efterår af denne grund alene, for ikke at tale om alt det andet gode ved disse mellem-mørke måneder, hvor bladene skifter farve, forbruget af varme drikke stiger og hyggen er i centrum.
I disse tider er det derfor også nærliggende at benytte sig af de gode råvarer, der er oppe i sæsonen: Spidskål, hvidkål, rødkål, rødbeder, pastinakker, sellerirod, persillerod og.......min personlige favorit.....GRØNKÅL!
Jeg vil tillade mig at løbe risikoen for at blive betragtet som en ener på dette område, da jeg ikke møder særligt mange mennesker, der deler min forkærlighed for denne grønne vitaminbombe. Jeg mistænker, at deres manglende entusiasme skyldes en velbegrundet usikkerhed i forhold til, hvad man stiller op med en pose fyldt med grønkål, så snart man har slæbt den med hjem fra supermarkedet eller helsekosten.
Frygt ej, for oplysning er mit største mål med denne blog. Jeg vil derfor dele min ikke-længere-så-hemmelige opskrift på grønkåls-salat.
Du skal bruge:
2-3 stilke med grønkål
1 hel avocado
1 spsk frisk citronsaft (eller et par sprøjt med den færdiglavede)
salt og peber (jeg bruger som regel cayenne peber)
5 blommetomater
et par hakke soltørrede tomater
1 stor hakket gulerod (eller skåret som man nu vil)
Tag grønkålsbladene af stilkene og smid stilkene ud. Hak bladene i små stykker og kom dem i en stor skål. Hæld citronsaft på, krydr med salt og peber. Åbn avocadoen og kom det i skålen med grønkålen. Det er på tide at få beskidte fingre nu. Bland det hele sammen i skålen med hænderne, og sørg for at der er avocado "mos" på hele grønkålen. Herefter tilsættes tomat, gulerod og et par hakkede soltørrede tomater. Denne ret er nok til 2 eller én sulten mig!
Slutresultatet ses her

Og her, i en bredere kontekst

Nogle mennesker foretrækker at presse en lille fed hvidløg, blande den med citronsaft, lidt agavesirup og salt, og så "massere" grønkålen med det og en hel avocado. Hvis du stadig synes, at det smager "for grønt", anbefaler jeg at finhakke grønkålen så meget som muligt.