Sociale begivenheder kan være særligt udfordrende, hvis man befinder sig i miljøer, hvor sund kost og livsstil ikke har interesse og måske endda betragtes som fanatisk, overilet og udtryk for at man er ”kedelig”. Det ved vi selvfølgelig godt er helt ved siden af sandheden, men det betyder ikke, at der ikke stadig er fester og middage at gå til. De sociale relationer kommer efter min mening altid først, mens maden er sekundær. Maden er dog det samlende punkt om mennesker. Vi mødes om mad: Vi mødes til grill, til kaffe, til kagebord osv. Heldigvis er det ikke så svært at kombinere disse to elementer på en måde, der omgår konflikter og dårlig stemning som konsekvens af, at man let skiller sig ud fra mængden med sin salat, mens alle andre sidder og spiser bøffer med sovs og kartofler.

Jeg har personligt været så heldig at have forældre, der til enhver tid har bakket op om min livsstil og kostvaner. Nogle elementer heraf har endda smittet af på dem. For eksempel spiser de næsten aldrig kød længere, og salaten fylder mere og mere på deres tallerkener for hver gang, jeg besøger dem. I andre sammenhænge har jeg dog mødt masser af mad-mobbere, og det er min erfaring, at det her er bedst at smide pas-dig-selv kortet ved at sige, at du enten ikke kan lide den mad, de spiser, eller vende den om og sige, at du jo ikke sidder og kritiserer deres madvalg, så hvorfor gør de?

Her er min taktik, når jeg skal deltage i et arrangement (middag, brunch, fest, etc.):
Hvis der er reel fest, hvor spisning indgår, tager jeg en flot indpakket drikkevare med. For mig er det oftest en halvsød cava, men for jer der ikke drikker, kan det være en smoothie, juice eller almindelig danskvand, hvilket på grund af boblerne kan være ganske festligt i sig selv. Hvis man bare er til postevand er det selvfølgelig også helt fint.

Dernæst er det maden, der skal sørges for. Medmindre du skal til et madarrangement med andre vegetarer, veganere eller raw foodere, vil du ikke kunne få salatskålen (hvis den overhoved figurerer) for dig selv. Min aftensmad fylder oftest det, der svarer til en hel salatskål! Da vi ikke vil stjæle maden fra de andre gæster, som nok gerne vil have en enkelt skefuld salat, som de supplerer med den øvrige mad, må vi tage vores forholdsregler. Derfor tager jeg gerne mit eget bladgrønt med. Jeg køber blot en blandet økologisk salat som denne, skyller den og kommer i en frostpose. Tag evt. også et par gulerødder og nogle cherrytomater med.

Når du skal have anrettet din tallerken, kan du blot forlade bordet og færdiggøre arbejdet i værtens/værtindens køkken. Hvis du er heldig, er der måske flere grøntsager at tilføje til din salat, som allerede er tilberedt på stedet til de ”almindeligt” spisende gæster (fx grillede grøntsager, dampet broccoli, bagte rodfrugter).

Derudover har jeg altid en avocado med i tasken (på vej til fest altså!). Avocadoen kan nemlig redde hele din salat, hvis der ikke er andet at komme i. Jeg bryder mig ikke så meget om at bruge købe-dressinger og tilsat olie, så istedet moser jeg en lille avocado i min salat og tilsætter havsalt og et par dråber citronsaft. Avocadoen tilføjer med sit naturlige fedt en masse vitaminer og mineraler, og er i øvrigt propfyldt med mættende fibre.

Min personlige avocado beholdning, klar til enhver lejlighed.


Læs mere om avocadoens egenskaber her, hvor ovenstående billede også stammer fra.

Med lidt finesse kan din tallerken komme til at se sådan her ud, og så vil andre misunde dig din smukke mad, der formentlig vil stå i stor kontrast til det, dine bordfæller fortærer.

Afslut måltidet med at hive din lækre chokolade frem og vis, at sundhed ikke nødvendigvis er lig med sygelig restriktion. Det er nemlig også sundhed at give sig hen til sanselig nydelse, i dette tilfælde gennem smagsløgene.


Ok, nu kommer øjeblikket, hvor jeg inddrager virkeligheden, som den også kan fremtræde på trods af, at man følger ovenstående protokol: Nogle mennesker fatter det bare ikke. Det betyder ikke, at du skal smide håndklædet i ringen og begynde at spise steg med de andre. Man kan altid argumentere for sine kostvalg ud fra et subjektivt perspektiv. Nogle gange orker jeg ikke at forklare mine vaner ud fra et sundhedsperspektiv, da der altid er nogen, der smider en reference eller påstand på bordet, der går imod det, jeg efterlever. Derfor starter jeg tværtimod oftest med at sige, at jeg spiser som jeg gør, fordi jeg får det så godt af det, at jeg ikke kan lade være. Jeg siger måske også, at det kan virke rigtig underligt og irrationelt for dem, at jeg elsker salater, grøntsager og andet fra planteriget, men det gør jeg altså. Jeg spiser simpelthen det, jeg har lyst til, så jeg får energi og overskud til at leve det liv, jeg har lyst til. De fleste kan forholde sig til, at man gør nogle tilsyneladende besværlige ting for at højne sin produktivitet i en studie- eller arbejdssammenhæng. Hvem har ikke lyst til at have mere overskud til deres studie, arbejde og familieliv? Hvis der findes et argument der ikke er til at bestride, er det det.
Hav en dejlig dag, allesammen!