HotVegan.dk

Delicious Green Living

Den heldige porre - På restaurant Lucky Leek i Berlin

IMG_2960
Som jeg nævnte i forrige indlæg skulle min kæreste og jeg i forbindelse med vores Berlin-ferie en tur på Lucky Leek, som er en vegansk restaurant med et par rå muligheder, der ejes og drives af La Mano Verdes tidligere kok, Josie Hartanto.

Restauranten er beliggende i det tidligere Østberlin og repræsenterer et noget mere mere rustikt og low-key miljø end kokkens tidligere arbejdsplads. Ikke desto mindre er Josie helt formiddabel i et køkken, og hvis man er til god mad uden at ville føle sig nødsaget til at tage sit fineste skrud på, er dette stedet, man skal besøge. Det er rigtig vigtigt at reserevere bord, for i modsætning til mange andre veganske restauranter, der desværre ofte glimter ved fraværet af gæster, et dette lille sted med plads til 20-25 mennesker altid propfyldt.

Nu til maden: Det var meget mørkt på restauranten, så jeg fik kun billeder af nogle af retterne, og endnu færre af billederne kunne rent faktisk tåle at komme på bloggen. Her er min kæreste hovedret, pasta canelloni, som er fyldt med grøntsager og en let mousse med en sauce af tomat, gulerod og kokosmælk.
IMG_2958
Ja, resten af billederne var ikke gode, men jeg kan oplyse, at jeg fik en art paneret seitan bøf med en grøntsagssauce og noget kartoffel-rødbede mos (som jeg dog ikke var vild med, alt andet var til gengæld superlækkert).

Og så til aftenens absolutte højdepunkt: Desserten!!!

Vi fik en ”Chocolate chip Mousse au Chocolat”, som var omgivet af et chokoladegitter, karamelsauce, mangocoulis og med en kæmpe hjemmelavet chokoladetrøffel på toppen.
IMG_2962
Dertil ribs med sukker på og figner samt et fint hindbær. Denne del af spisningen gik ufattelig hurtigt, da der pludselig gik sport i den efter at vi havde opdaget, hvor god en dessert vi sad med.
IMG_2967
Der var kamp til stregen! Vi gik derefter hjem med glade maver og snakkede om, hvornår mon vi kan komme tilbage igen. Happy
Comments

Gensyn med La Mano Verde i Berlin plus NYE steder

Jeg fik aldrig fortalt jer om min fantastiske tur til Berlin tilbage i september, hvor min kæreste og jeg sad som to småbørn juleaften på flyet en kold torsdag midt på måneden. Hvad var årsagen til vores entusiasme? Mad, selvfølgelig! Masser af dejlig, vegansk mad, for ikke at tale om shopping, hygge og samvær.

Øverst på ønskelisten over steder, vi ville hen, var selvfølgelig stamstedet La Mano Verde.

Denne gang var der nye ting på menuen, bl.a. denne rå canelloni med søde kartofler - totalt lækkert:

Jeg fik også min yndlingsret, som de heldigvis stadig havde, nemlig deres tapas tallerken:

Norirullerne med en blomkålsblanding istedet for ris er let og enormt velsmagende.

Min bedre halvdel fik ravioli i flødesovs:

...Og så var der dessert!!! Jeg synes, at de har forbedret deres desserter rigtig meget i løbet af det seneste halve år. De smager virkelig af mere nu. Her er en rå dessert med en dehydreret kage - som smager lidt af marcipan! - fyldt med en superlækker créme, omgivet af frisk frugt.

Der er også kommet en créme brulée på menuen. Det her var en rigtig sjov oplevelse, for jeg har ikke smagt sådan noget i mange maaaaaaaange år. Og faktisk var créme brulée en af mine yndlingsdesserter, inden jeg lagde de animalske produkter på hylden. Det var således et glædeligt gensyn, og jeg frydede mig særligt over det lækre karameliserede sukkerlag på toppen - delish!

Vi var ikke kun på Mano - vi prøvede faktisk også nogle nye ting. Er I ikke stolte af mig? Happy

Der er kommet en kæde i Berlin, der hedder Supergood - tjek deres hjemmeside her.

De har et fint udvalg af vegansk fastfood, herunder burgere og sushi. Kæresten og jeg var enige om, at vi godt kunne prøve dette koncept af, så vi tog forbi afdelingen ved Friedrichstrasse station, hvor han fik burgeren:

Og jeg fik sushi:

Denne sushi var rigtig god. Den var ikke specielt innovativ - selvom de lyserøde ruller godt nok er baseret på rødbede, hvilket jeg ikke har set før. Det var til gengæld rart med noget simpel føde, hvor der ikke var for mange komplicerede ingredienser i, og som derfor også var letfordøjeligt. Således var både manden og maven glad - og der var dermed også plads til nogle vildere menuer til aftensmaden, hæ! Winking
Comments