Jeg har et tilbagevendende dilemma. Det drejer sig om juice. Grøn. Friskpresset. Klorofyl-holdig. Juice. Så hvad er problemet? Nu skal I høre: jeg ELSKER grøn juice. Beskrevet i detaljer taler jeg om en friskpresset juice, baseret på grønne bladgrøntsager uden mere sødme end bare et enkelt æble og måske en gulerod i ny og næ. Følelsen af at svæve på en hvedegræsfarvet sky er den første association, jeg får, når tanken falder på grøntsagsjuice. Det er et kærlighedsforhold af rang. Dette lyder jo meget idyllisk... men så brister boblen også...

Vanskelighederne indtræder, når jeg forsøger at indføre nogle vaner, der skal understøtte mit juice-drømmeliv. Jeg har nemlig svært ved at forestille mig et scenarie, der er mere irriterende end at stå klokken syv om morgenen på en hverdag og presse juice. Dette beror på mange ting: saftpresserens larm på et tidspunkt hvor jeg knapt er ved bevidsthed, pletter på køkkenbordet, at skulle skylle det utal af grøntsager der skal til for blot at lave et enkelt glas og, ikke mindst, det enorme oprydningsarbejde der efterfølger en presse-session. Der er ingen positiv måde at omtale det på - det er og bliver en forfærdelig proces. Og dette tankesæt plager mig, for jeg vil så gerne være et ”juice-menneske”. Det er dog også et tankesæt, jeg har måttet give slip på een gang for alle. Følelsen af at skulle leve op til nogle forventninger om, hvad den perfekte livsstil udgør, er et af kerneproblemerne med raw food eller andre kosttyper, der kan være så specifikke og rigide omkring den ”rigtige måde” at leve på, at de afføder stærke skyldfølelser og oplevet utilstrækkelighed.

Jeg er derfor glad for, at jeg ikke længere lader juicen presse mig. Indrømmet, jeg ville ønske, at den var et hyppigere indslag i min kost, men en af de ting, der kan få raw food til at virke afskrækkende, er det enorme arbejde det kræver at snitte, hakke, juice, blende osv. Tid er en vigtig faktor for de fleste, og derfor skal det ikke være for kompliceret. Jeg synes selvfølgelig, at det er rart at komme til byer som New York, hvor jeg kan få grøn juice overalt og til en rimelig pris, og hvor der er flere forskellige restauranter der serverer den mad, jeg elsker at spise.
Det er til gengæld ikke noget, jeg forventer at have adgang til herhjemme, og derfor har jeg også lært at bygge mine måltider op omkring retter, der smager fortrinligt uden at kræve større investeringer af tid til tilberedning. Og det er mit budskab til alle der læser med her: Keep it simple. En god salat, dampede grøntsager med en ordentlig dressing, en lækker blendet smoothie, et par daddelbolde eller lidt god mørk chokolade. Der skal ikke mere til. Når det så er sagt, kan jeg ikke få armene ned over, at vi i København er blevet begunstiget med landets første raw food café, 42 Raw. I dag var min kæreste og jeg derinde og spise (anmeldelse følger), men jeg kan allerede nu afsløre, at jeg fik mit behov for lækker juice stillet, helt uden at skulle løfte en finger. Ren luksus!

Tags: Grøntsagsjuice, Raw Copenhagen, Hjemmelavet grøntsagsjuice