HotVegan.dk

Delicious Green Living

Vegansk grøntsagssuppe

Vegansk februarmad: Sund suppe, frugtsalat og… proteinbarer?

tosupper
Februar går så hurtigt, og jeg glæder mig allerede til, at vi kommer ind i marts, hvor vejret forhåbentlig bliver mere…forårsagtigt… Ja, man har vel lov at drømme! Happy

I vores husstand er vi to frossenpinde, og derfor elsker vi for tiden varm og nærende mad som fx lækre, veganske grøntsagssupper. Men… vi befinder os i to lejre: Min kæreste elsker kartofler, brød, pasta, ris osv. i suppen, mens jeg selv har en tendens til at være følsom over for disse fødevarer - for ikke at tale om, hvad de gør ved min vægt…!
Hvad gør man så? Man laver selvfølgelig ’hans’ og ’hendes’ supper, som det kan ses på billedet. Min suppe er den klare, og den består af gulerødder, søde kartofler, butter beans, squash, slikærter, løg og blomkålsbuketter samt en skefuld Ajvar (tyrkisk peberfrugtssauce) og en skefuld grøn pesto (italiensk, fra Irma, som også er vegansk). Min kæreste fik det samme, men med et twist: Halverede gnocchi (fra Irma) og med havrefløde i.
Resultat: Alle glade!
creme suppe
Om vinteren har alle godt af nogle ekstra vitaminer, og derfor er jeg så heldig at have en mor, som gerne laver frugtsalat til mig på bestilling. Jeg elsker frugtsalat, men synes aldrig, at jeg har hverken tid eller motivation til al den hakken og snitten, det indebærer, hvilket gør mig endnu mere taknemmelig for min mors indsats.
frugtsalat
Frugtsalater taler dog ikke til min bedre halvdel. Han vil gerne have en ’rigtig’ dessert, og derfor bager jeg indimellem en kage til ham, så jeg slipper for hans plageri (haha, det er bare for sjov). Happy
Han er særligt glad for drømmekage, og jeg er virkelig glad for at have fundet Jens Drejers opskrift, for den elsker han. Forleden lavede jeg en marmorkage, men den blev ikke nær så stor et hit. Det siger noget, da min kæreste er en kræsen kagespiser! Tak til Jens!
marmorkage
Hvis jeg selv har lyst til noget kageagtigt, foretrækker jeg en velsmagende proteinbar for at føle, at der trods alt stadig er lidt næring i desserten. Det er enormt svært (synes jeg) at finde proteinbarer, som både er veganske, uden for mange tilsætningsstoffer og sukker og som ikke mindst smager godt. Jeg må dog sige, at jeg altid vender tilbage til Luna barer, som jeg køber på Iherb. Min favorit er chokolade med pebermynte, som ikke smager overdøvende af mint, men blot har en slik-agtig glasur på bunden med noget friskhed. De indeholder 180 kalorier, har vist 9 gram protein samt (tror jeg) 4 gram fibre, og det er som at få en rigtig dessert.
luna bar
Sammen med en god kop te er det helt perfekt. Happy
kusmi te

Hvad spiser I for tiden? Nogle tips?
Comments