Kopps vegan restaurant review
Kopps Berlin - En restaurant for dem, der savner kød

Det fede ved at tage til Berlin er, at man aldrig befinder sig langt fra et vegansk spisested eller i det mindste restauranter og caféer, som tilbyder veganske muligheder. Nu er der dog igen åbnet en helvegansk restaurant med en ex-kok fra La Mano Verde. Denne gang er det Björn Mochinski, som var den første kok på La Mano Verde, som har startet egen restaurant og i den forbindelse også udgivet en kogebog. Stedet hedder Kopps. Hjemmesiden sker der ikke meget på, så de henviser også til deres facebook side.
Selvom kæresten og jeg har hørt mange historier om Björn fra flere forskellige mennesker, tænkte vi, at var nødt til at prøve Kopps og se, om der var sket en udvikling på den kulinariske front. Sådan som jeg husker hans mad fra tiden på La Mano Verde, bestod den hovedsageligt af køderstatningsretter såsom Gyros, Spaghetti Bolognese, Kylling i Karry osv. Jeg er ikke en fan af sådanne produkter og foretrækker erstatningsprodukter i minimale mængder og helst så uforarbejdet som muligt.
Dette gør de dog ikke meget i på Kopps. Da vi så menukortet, vidste vi, at denne aften nok skulle blive interessant, især fordi sojakød har det med at give os begge ufattelig meget kvalme. Der var 5 hovedretter at vælge imellem. Der var fake kød i alle retter, og der var kartofler som stivelse i 4 ud af de 5 - ærgeligt, hvis man ikke er til det. Vi sprang ud i det og tænkte, at vi alligevel ikke slipper for at spise noget, vi ikke bryder os om, så hvorfor ikke gå helhjertet ind i projektet.
Jeg fik deres Cordon Bleu (???) på 220 gram, som de så fint skrev på kortet for at give indtrykket af, at vi ikke var på vegansk restaurant nu, men derimod på Steak House. At Cordon Bleuen vejede 220 gram var i sig selv en frastødende tanke, men nuvel. Tallerkenen arriverer, og som I kan se på billedet var det hele meget... Øh...æv. En kæmpe klat kartoffelmos, den store Cordon Bleu med et osteagtigt fyld i, ledsaget af én hel dampet/kogt gulerod og et skalotteløg samt en strimmel grønt. Dybt suk, Classic Björn.
Min kæreste fik ravioli, som havde en konsistens der vidnede om, at den ikke var frisk: indholdet var varmt (og brunt af sojafars), mens kanterne var tørre, seje og gummiagtige. Med flere kartofler som tilbehør og en klat feldsalat var der heller ikke meget at råbe hurra af her.

Inden maden kom, blev der stillet en brødkurv på bordet sammen med en lille skål af husets ”æggesalat”.

Denne æggesalat er blevet kendt på tyske veganske netsider, hvor Björn Mochinski optræder med diverse replikationer af animalske hofretter. Vi vidste derfor godt, hvad denne vellignende K-salat bestod af: udkogte makaroni samt gurkemeje og sojamælk blendet med eddike og olie. Lyder godt, ikke?
Kopps skal dog have ros for én ting, og det er salaten, som man kan få til forret. Den er nemlig grøn og helt uden erstatingskød. Min kæreste og jeg endte med at dele den, og det var det bedste indslag hele aftenen.

Hereffter vender det hele dog igen. Det er nemlig ikke nok med, at maden er decideret usund, men køkkenet savner i høj grad innovation og evnen til nytænkning. Lad mig illustrere:
Exhibit A: Ravioli Rouge

Exhibit B: Mousse au Chocolat

Hvis nogen af jer har været på La Mano Verde tilbage i 2008, hvor de åbnede, har I sikkert også smagt disse retter. De var nemlig de mest populære forretter og desserter, som de siden i køkkenet på både La Mano Verde og Lucky Leek har videreudviklet i spændende varianter. Men hvad finder man på Kopps? Præcis de samme versioner, som for snart fire år siden.
Min konklusion på aftenen og de tanker, maden på Kopps satte i gang, er følgende:
Har du valgt at spise en vegansk kost, er der to veje at gå: Den ene er ”the mock road”, som jeg kalder det, hvor man savner kød så ufattelig meget og i øvrigt er helt ligeglad med sit helbred. Man spiser sojastrimler, sojafars, sojapølser, seitan, hvid pasta, hvide ris osv. Dette er den sikre vej til et dårligt helbred. Den anden vej er gennem naturlige fødevarer med fokus på helbred og miljø. Her spiser man hovedsageligt grønt, man tilstræber at spise ud fra sæsonens udbud af varer, og man bygger sin kost på fiberholdige grøntsager, frugter, bønner og fuldkorn. Denne kosttype er velunderbygget som både sundhedsfremmende og langtidsholdbar. Man træffer selv valget. Kopps har truffet deres valg, og jeg har så sandelig også truffet mit.
Comments