Jeg må tilstå, at jeg aldrig i min tid som både hel og halv rawfooder er faldet for fristelsen til at lave mine egne spirer. Bønnespirer bryder jeg mig ikke om, og spirede korn eller nødder er heller ikke en udfordring, der på nogen tid har tiltalt mig synderligt. Jeg har desuden læst en del skrækhistorier på nettet om folk der spiste dårlige spirer, der gjorde dem så syge, at de helt gik bort fra at spise råkost. Hvilken rædsel! Det var som om, at de udviklede en aversion over for uopvarmet mad, fordi de forbandt det med madforgiftning.
Jeg har selv en personlig historie om emnet, dog med rucolasalat istedet for spirer. For omtrent et år siden kom jeg træt hjem fra arbejde og købte på turen en pakke rucola til aftensmaden. Jeg havde en begyndende influenza, hvor mine smagsløg var påvirkede, næsen stoppet, og halsen gjorde hamrende ondt. (Ja, jeg kan stadig godt blive syg på trods af min kost, men heldigvis sker det kun en gang eller to om året, og jeg er aldrig syg i mere end to dage af gangen.) Jeg skyllede ruccolaen og syntes, at den havde en usædvanlig stærk, bitter lugt. Jeg tilskrev dette mine dysfunktionelle smagssanser og begyndte at spise salaten. Jeg nåede kun igennem et par bider, inden jeg blev rigtig dårlig. Det smagte helt forkert, så jeg stillede skålen på køkkenbordet og hoppede direkte i seng. Jeg fik forfærdelig meget kvalme, og da min kæreste kom hjem en time senere, var det første han sagde ”hvad er det for en stank?”. Ruccolaen var simpelthen så gennemrådden (selvom den ikke var sjasket og SÅ frisk ud), at den lugtede langt væk. En halv time senere røg ruccolaen op, hvilket nærmest er en dødsvarsel for mig, da det kan tælles på én hånd, hvor mange gange jeg i mit liv har kastet op. Siden da har jeg ikke rørt ruccola og har ingen planer om at gøre det foreløbig.

Hvad har alt dette så med spirer at gøre? Jo, da jeg forleden var på 42 Raw, fik jeg salat med spirede bygkorn i. Jeg har ellers altid syntes, at spirede korn på en eller anden måde ikke kunne kvalificeres til at blive kaldt råt, men denne salat fik mig omvendt. I forgårs fandt jeg min danske raw food bog frem og så, at der var en opskrift på raw baked beans, hvor der blev brugt spelt. Hmm, skulle man måske prøve det?

Jeg tog derfor en ordentlig håndfuld speltkorn fra Skærtoft Mølle (kan bl.a. købes i Brugsen og Irma), skyllde kornene og kom dem i glas med vand (det er utroligt, hvad gamle kokosolie glas kan bruges til!), som jeg lukkede til og stillede i køleskabet natten over.

Dagen efter skyllede jeg kornene 2-3 gange og kom dem i en skål, som jeg dækkede med folie og prikkede huller i. Der fik de lov til at stå i ca. 12 timer, og om aftenen skyllede jeg dem igen og kom en blanding af følgende i:
1 spiseskefuld rød pesto
5 hakkede soltørrede tomater
groft urtesalt (eller friskkværnet havsalt)
cayenne peber
lidt citronsaft (jeg tror også, at appelsinsaft ville være godt)
en lille sjat balsamico

Kornene fik lov til at marinere i en times tid i denne blanding, inden jeg serverede dem i en salat med med spinat, gulerødder, tomat og avocado. Det smagte skønt - så hvis du indtil videre har sagt nej til selv at spire dine korn, giv det en chance, det er nemt!

Tags: Spiret spelt, Sund salat, raw food salat

Uha uha uha.....Den famøse, den berygtede, den elskede traditionelle juledessert. Risalamanden er et af de projekter, jeg nærer enorm respekt for. Dette skyldes især, at jeg i år er blevet betroet et enormt ansvar - at levere risalamanden til selveste juleaften. Så er der nerver på! Mine forældre er nok nogle af de meste tolerante omnivorer, jeg kender, og det er jeg dem evigt taknemlig for. Raw food julemenu? Ja, det kan vi sagtens klare! Veganske kager og cookies, fire forskellige slags salater og ostefri pesto til? Selvfølgelig skal I have det, når I kommer til juleaften hos os! Kan man få mere tjekkede forældre? Det tror jeg ikke! Derfor burde jeg vel i bund og grund ikke være nervøs for, om familien vil blåstemple min risalamande. Problemet er, at jeg skal leve op til flere forventninger på een gang: Min far har altid selv stået og lavet gammeldags risalamande, og han spiser det også tit op til jul. Jeg mistænker sågar, at den figurerer på hans top-tre over favoritdesserter. Derudover er der andre ønsker til sammensætningen af ingredienser, der potentielt kan gøre udfordringen større. Jeg plejer nemlig altid at lave en vegansk risalamande med sojaflødeskum. Min kæreste har dog udviklet intolerance over for soja, og jeg ønsker heller ikke selv at overdrive mit eget forbrug. Hvad gør man så? Man laver en vegansk soja-fri version, selvfølgelig!

Jeg har stået i mit laboratorium (dvs. køkkenet) i flere omgange nu og eksperimenteret med forskellige smagssammensætninger. Det er derfor med stolthed og dyb patos, at jeg præsenterer jer for min risalamande version 2.0. Risene er kogt på mandelmælk, og den luftige flødeskum består nu af havre - hurra for det!

Ingredienser:
2 dl grødris
1/2 liter mandelmælk
1 hel vanillestang
ca. 30 gram mandler
Visp havreflødeskum (fås i Superbests glutenfri afdeling)
Kirsebærsovs
Fremgangsmåde:
Kom grødrisene i en gryde og tilsæt vand, så det dækker risene med ca. 3 cm. Kog risene op, og så snart væsken er ved at være optaget, hælder du mandelmælk i og tilsætter en hel vanillestang, skåret på tværs. Risene skal sammenlagt koge i ca. 40-45 minutter. Når risene er kogte og væske absorberet, stiller du dem et sted, hvor de kan køle af. Når de er blevet tilpas kolde, stilles de i køleskabet i mindst en time. Husk herefter at tage vanillestangen ud, og sørg for at få skrabet alle vanillekorn ud, inden den kasseres.

Imens kommes mandlerne i en kop, kogende vand hældes på, og man lader dem trække i en halv time. Herefter smuttes mandlerne og hakkes så fint eller groft, som det foretrækkes.

Så er det blevet tid til at piske flødeskum - exciting! Jeg har fundet denne svenske ”Luftig Visp” i Superbests glutenfri afdeling. Den er baseret på havre og har desværre en del e-numre, men hvis man skal give den julegas, kan man lige så godt gå hele vejen, eh? Sørg for at stille den på køl i god tid, så den er iskold, når den skal piskes. Now let’s get ready to rumble...

Pisk vispen, til du har noget der til forveksling virkelig ligner almindelig flødeskum. Vend det i risen og tilsæt mandlerne. Stil på køl. Alternativt, varm kirsebærsaucen, anret risalamanden og spis løs. Betragt det som en generalprøve, inden det rigtige show løber af staben juleaften. Hvis du ikke allerede er blevet bedt om at komme med din egen risalamande, er dette også en god undskyldning for at smøge ærmerne op og bevise, at der virkelig ikke er nogen grund til at spise den traditionelle version.

Slip din indre nisse løs... for nu er det snart jul!