Jeg sad igår på Baresso og læste Berlingske Tidende MS sektion, hvor der var et interview med 42 Raws chefkok/opskriftsudvikler. Ud over at det selvfølgelig var dejligt med lidt raw food PR, var der også en sjov tematisering af konceptet ”rå lasagne”, som jo hverken indeholder kød, pasta eller bechamelsauce. Her sagde kokken navnlig om bechamelsaucen, at ”det jo gav hjertestop”, så hvorfor ville man spise det? Helt enig!

Med interviewet fulgte også en opskrift på rå lasagne, og da jeg så den, blev jeg grebet af inspiration! Jeg hev min Iphone frem og tog nogle billeder af opskrifterne på saucerne til lasagnen og gik ud og købte ind. Der skulle kokkereres i stor stil den aften. Jeg fulgte ikke opskrifterne slavisk, men trak istedet på mine nylige oplevelser på 42 Raw, hvor jeg blandt andet havde fornøjelsen af at spise deres ”Raw Bolognese” (min personlige favorit for tiden) såvel som ”Raw Pizza” (SÅ godt!). Den rå bolognese indeholder blandt andet champignon, rødløg og gulerødder. Jeg kombinerede disse ting med soltørrede tomater, friske tomater samt valnødder og hvidløg. Efter en god tur i food processoren, var første del klar:

Dernæst var det tid til at lave bechamelsaucen, der bestod af cashewnødder, æblecider eddike, salt, rosmarin og timian samt lidt gærflager (min egen udgave af opskriften).

Jeg fatter stadig ikke, hvorfor den blev så gul??? Men det får den selvfølgelig til at ligne rigtig ostesauce mere...

Til sidst var der pestoen, hvor jeg igen freestylede med mandler, cashewnødder, hvidløg, salt og frisk persille - den var TOTALT lækker. Jeg lavede den rimelig tør, for jeg gad ikke at putte for meget olie i. Istedet kom jeg lidt citronsaft og vand ved - olien savnede jeg ikke.

Nu kommer vi til det sjove! Jeg fandt mandolinhjernet frem og lavede nogle fine ”lasagneplader” af en squash. Derudover skar jeg nogle tynde skiver af friske tomater, som også blev brugt som lag i lasagnen, der var bygget op efter konceptet: squashlag, bolognese, squashlag, bechamelsauce, squashlag, tomatlag, pesto - og om igen.

Det færdige produkt:

Det kan i øvrigt anbefales at smide hele molevitten i dehydratoren i et par timer, for det bringer virkelig smagsnuancerne mere frem, i og med at de koncentreres, når de tørres. Det er også rart, at den er lidt lun, når den skal spises. Jeg er så glad for, at jeg sprang ud i dette projekt, for det smagte helt VILDT godt, og selv min kræsne ”kogte” veganerkæreste synes, at den var superlækker - succes!